onsdag den 29. april 2009

Garanteret uden kalorier

En hæklet kage må være sagen, hvis der skal spares lidt på kalorieindtaget. Jeg vil i hvert fald nødig sætte tænderne i denne "cupcake"...selvom den er sød! :-)


fredag den 24. april 2009

Forårsferie

Ja, jeg er så heldig at have ferie igen...har siden i onsdags nydt det gode vejr på den hjemlige matrikel. Jeg klager ikke. :-)

Undrer mig dog over, hvor det her Noro garn kom fra, og hvem begyndte at lave et tørklæde af det???




Der er jo firkanter, der skal hækles sammen! Tsk tsk, sikke noget rod.

fredag den 17. april 2009

Så slapper vi heeelt af

En fredag, hvor fyraften starter kl.13, solen skinner og ugen har været mere end travl på arbejdet...ja, så trænges der til afslapning. Og den er Missen med på.

Jeg ved ikke lige, hvordan denne ualmindelige afslapnings-stilling kan indtages uden forstrækning af diverse muskler og sener...men hva', katten er sikkert bedøvende ligeglad med, hvordan det gøres. Den gør det bare.



Også udenfor nydes livet med mindst mulig brug af kræfter. En plet i solen, med mulighed for skygge, når det er nødvendigt, ja så kan man næsten ikke forlange mere...hverken dyr eller menneske.



Hvis det bliver en anelse for kedeligt og forudsigeligt, er der jo altid andre muligheder. En tur bag tremmer kan åbenbart også bruges.

tirsdag den 14. april 2009

Hverdag igen

Efter en ualmindelig dejlig...og lang...påskeferie, hvor vejret var skønt, både til havearbejde og afslapning, og hvor der var tid til familiehygge, læsning, håndarbejde og shoppeture...ja, så er det blevet hverdag igen. At påstå jeg var frisk, da jeg stod op lidt i halv seks i morges ville i den grad være at lyve. Men det tidlige mødetidspunkt betyder jo heldigvis også tidlig fyraften. Og en god, lang eftermiddag ligger forude. Den skal nok blive brugt fornuftigt. Måske. :-)

onsdag den 8. april 2009

Ægget på grenen...grenen i vasen...




Så kan påsken da bare komme an! Ikke meget pynt, der er kommet op, men nok til at det nu ses, at påsken i den grad er lige om hjørnet. Lidt påskeliljer fra haven er der også hist og her i stuen. Og solskin, ikke mindst! Ah, det nydes i fulde drag.

En god påske til alle herfra! :-)

fredag den 3. april 2009

Forårsfredag



Så skal jeg da ellers lige love for, at feriestart og godt vejr for en gang skyld går op i en højere enhed! Solskin fra en bragende blå himmel og temperaturer, der fik strømperne til at flyve af og klip-klapperne til at flyve den modsatte vej. Blege fødder i forårsluft...det kan da næsten ikke blive bedre.

Forhåbentlig sørger denne her for ligeså godt vejr i morgen.



Solskinnet indbød også til at hæklekurven kom med ud på havebænken. Jeg har kastet mig over en engelsk bog med en masse fine firkanter. Tænker, det skal ende med noget pudebetræk af en slags.