lørdag den 22. august 2009

Det er så yndigt...

I går blev min lille nevø gift! Ja, han er selvfølgelig ikke længere så lille. Han blev far for tre år siden, og allerede da fornemmede jeg jo nok, at han var ved at blive voksen.
Nu er han så også en gift mand. Hmmmm...var det ikke lige her forleden, at jeg hentede ham i børnehave? At jeg cyklede med ham i biografen, hvor han skulle låne en pude at sidde på, for at kunne se noget? At jeg læste Smølferne højt for ham...og det smølfede i den grad en smølf at læse det forbandede smølf op!? At vi kunne sidde ved siden af hinanden i den samme lænestol, næsten uden af blive klemt?
Tjaaa, det er nok lidt længere tid siden.

Han har heldigvis fundet sig en dejlig pige, og jeg er glad for at vi i går fik lov at være med til at fejre den store dag med dem. Herfra lyder i hvert fald et kæmpestort tillykke til de unge mennesker!

lørdag den 15. august 2009

Motionsegnet musik

Et bevis på, at timing er alt!

onsdag den 12. august 2009

Lidt kongelig er man vel altid?!

Kald mig bare "Prinsen på ærten"!

mandag den 10. august 2009

43 somre - og et orn'ligt knald!

Ja ja, så er det ved den tid igen...tiden flyver og jeg forsøger at flyve med. Og det lykkes da heldigvis nogenlunde. Stadig i starten af 40'erne...det holder jeg fast i. :-)

Fejrede fødselsdag, sådan lidt på forskud, i går...familien kom til formiddagskaffe på terrassen i det dejligste solskin. Så skidt med, at dagen i dag startede med torden og vand i massevis...jeg kender heldigvis flere, der fejres idag, som jeg deler ansvaret for vejret med!

Naboerne har hejst flaget for mig...minder mig sådan om barndommens fødselsdage, hvor jeg, endnu i nattøj, stod inde i stuevinduet og så min far hejse flaget tidligt om morgenen, inden han skulle på arbejde. Kroppen fuld af forventning og glæde over årets bedste dag. Og dengang var det altså altid solskin dén dag, er jeg helt sikker på.

En feriedag har jeg foræret mig selv. Jeg mener, det burde være en Grundlovssikret rettighed, at man skal have fri på sin fødselsdag. En menneskeret, såmænd. :-)

Fine gaver er det også blevet til...jo jo, fødselsdage er nu dejlige. Solskin eller ej.

fredag den 7. august 2009

Her trækker du ikke nitten!

Jeg er vild med den her video...synes faktisk, den nærmest er genial! Og melodien er en ualmindeligt veldrejet popsang med et omkvæd, der har boret sig ind i min hjerne og nægter at forlade det igen...på den fede måde!

onsdag den 5. august 2009

For sjovt!

Dejlige melodier, hvor teksten endelig beskriver videoens indhold. Sjovt, hvis nogen spørger mig!
Endnu en god grund til at elske internettet!




søndag den 2. august 2009

Utraditionel bryllupsmarch?!

Sådan kan man jo også vælge at starte sit bryllup...ret fedt!